Visdom

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed
(Omdirigeret fra Vis)
Spring til navigation Spring til søgning

Visdom er et helt og aldeles forældet ord, der nu om dage ganske er gået i glemmebogen.
gammelt dansk var ordet et udtryk for, at de juvenile individer i stammen lod sig føre bag lyset af de mere erfarne, men samtidig fysisk svagere ældre medlemmer af gruppen. De gamle gav udtryk for, at de var i besiddelse af visdom, hvilket - ifølge dem selv - var et yderst vigtigt parameter for stammens overlevelse og videre trivsel i den yngre stenalder, hvori de levede.
En onsdag formiddag blev det en af de yngre hanner i gruppen for meget.

- Hvis du har så meget visdom, så fortæl mig lottotallene for næste uge, sagde den unge han udfordrende til stammens ældste.

- Sådan virker visdom ikke, mit barn. Først skal vi meditere over noget god hjorteskank, braisseret med rød fluesvamp (latin: Amanita muscaria), og derefter skal I unge samle ved og grene og derpå fyre op for svedehytten og smide en spand østers derind. Når I har gjort det, så Aaaaaaarghhhh!

Den unge han havde smadret kranietalfahannen med sin knortekæp, og sammen med den aldrende - og formodentlig visdomfulde - mand, ophørte også det, vi i dag husker som de gode gamle dage.

Visse viise hvis & vis[redigér]

Helt kan vi jo ikke undvære visdom, så den lever videre i det skjulte, gemt bag ord såsom 'hvis', 'vis' og 'vissevasse'. Disse ord er dog uden reel signifikans og bruges i dag kun som pyntsproget.