Optimisme
"Nu kan det ikke blive værre!"
~ Pessimisten om Livet
"JO! Det kan det godt!"
~ Optimisten om Foregående citat
"Er hun ikke halvfuld?"
~ Optimisten om Hende den lækre fra parallelklassen
Optimisme er en højere lalleglad sindstilstand, hvor man ser alt i et forvrænget psykotisk syn. Optimister virker tit kvalmende og nervepirrende på deres omgivelser.
Optimisme er et begreb, der altid har eksisteret. Disse psykopatiske individer plejer at følges ad i større grupper, da de ikke kan overskue og klare verdens problemer alene. De ser alt i et kvalmende positivt syn, og formår at finde glæder i næsten alle tænkelige situationer.
Sammen prøver galningene gang på gang at ødelægge verden for os normale mennesker, der desperat prøver på at fastholde bare en lille form for realisme i hverdagen.
Skal en optimist ud på en længere sørejse tværs over atlanten, vælges typisk en mindre jolle, også kaldet "optimistjolle", for som optimisten siger: "Så længe den vipper, kæntrer den ikke".