Natriumklorid

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed
Spring til navigation Spring til søgning
Trods giftigheden er mange kommet galt af sted, når de er blevet afhængige af natriumklorid. Stoffet lammer hjernen og får misbrugeren til at æde sig ihjel i pommes frites og grillkyllinger

Natriumklorid () (på Wikipedia "Spiseligt salt") er en moderat giftig ionbinding mellem grundstofferne Natrium og Klor. At natriumklorid ikke er mere voldelig reaktiv end tilfældet er, skyldes at de mest heftige elektroner i begge atomer neutraliserer hinanden. Natrium er et blødt, alkalisk metal, som eksploderer, hvis det bliver smidt i vand; klor er en af hovedingredienserne i den giftgas, man brugte i 1. Verdenskrig. Et menneske har i øvrigt brug for mindre end et halvt gram bordsalt natriumklorid spiseligt salt om dagen.