LSD
Spring til navigation
Spring til søgning
"Hjææææælp!!! Der er negere, indianere og kinøjsere over det hele!!!"
~ Anton Wittorff om hans dårlige erfaring med LSD
"...og deer gjik Storken på cine langje, røde Ben og snackede så ganske ægylptisk, for dette Sproch hjavde han lærdt af cin Moder"
~ H.C. Andersen om hans gode erfaringer med LSD
LSD (også kendt som Syre) er en forholdsvis nem måde, hvorpå man kan få bragt mere surrealisme ind i sin hverdag, uden at man nødvendigvis behøver at besøge et kunstmuseum. Præparatet har almindeligvis form som piller, og kan derfor forveksles med produktet Ecstasy, hvis eneste formål dog blot er, at forhindre dig i at opdage, at du ikke kan lide technomusik. Men man ser også LSD distribueret på fx små stykker trækpapir, evt. med små, sjove billeder på.[1]
Udseende[redigér]
Som sagt ligner LSD for det meste piller, men metoden findes også i papirform, hvor den fungerer på samme måde som et tebrev.[2]
Brug og effekt[redigér]
Når man først har fået anskaffet sig sin lysergsyrediæthylamid,[3] skal den blot indtages via munden, og kort efter vil du vandre rundt i dit eget skønne, surrealistiske eventyrland. Det er denne del af metoden der kaldes et trip.
Hvad man kan opleve under et trip[redigér]
- Verden bliver pludselig mere imødekommende. - Alle dyr og planter smiler venligt til én, og vil med glæde dele ud af deres bedste madlavningstips.
- Vejret bliver meget, meget bedre. - Selvom det sneede og var 10 graders frost, før man tog ud på sit trip, er det ligegyldigt nu. For man kan jo sagtens se, at den storsmilende polkaprikkede sol sender sine varmende lysegrønne[4] stråler ned på én. Så bare læg vintertøjet derhjemme og løb nøgen og fri ud i det lyserøde landskab.[5]
- Regler gælder ikke længere. - Hvis man som fodgænger før var træt af at vente på det grønne lys, behøver man ikke at bekymre sig mere. Nu, hvor man er ude på sit trip, er alle biler, ganske belejligt, blevet skiftet ud med bløde blå bamser, der glider roligt hen over den gule murstensvej. Og noget, der ser så venligt og blødt ud, kan da ikke slå én ihjel, hvis man prøver at stille sig i vejen[6] for det... Kan det vel?
- Du kommer i kontakt med den højeste bevidsthed. - Med et fatter du det hele. Sammenhængen, der styrer alt. Din sjæl bliver en del af kosmos og slynges ind i en overlydshvid stråleglans, hvor du indser, at alt er noget og ingenting er karma og godt er bedre end ondt[7] og fred på jorden og himmelske hymner gennemtrænger universet og ...[8]
Bivirkninger[redigér]
Lige som med alt andet, kan uheldet også være ude, når det gælder LSD. Hvis éns eventyrverden pludselig begynder at ligne en blanding af Edvard Munch og Asger Jorns malerier, så har man det der kaldes et bad trip. Et bad trip kan være yderst traumatiserende og skræmmende, men der findes råd. Hvis man nogensinde selv kommer ud for et bad trip, skal man bare ringe 112 og beskrive hvad man ser. Og før man ved af det, kommer nogle flinke mænd i fosforescerende, hvide kitler, for at låse hjælpe én ind i et uhyggeligt lille gummibelagt kammer,[9] hvor man i fred[10] og ro og mag[11] kan sidde og skrige i rædsel[12] over de blodige hænder, der kommer ud gennem væggene og griber fast om din mærkeligt forvredne krop.[13]
Besøg også[redigér]
Syrede fodnoter[redigér]
<references>
- ↑ Se selv [1]her
- ↑ Og så kan du drikke te med en kanin og med Alice i Eventyrland
- ↑ Fx hos Matas
- ↑ Mon de er skabt af atomkraft?
- ↑ Men pas på bag dig!
- ↑ Hvorfor tror jeg, at jeg er med i en af Terry Gilliams papirklipfilm fra Monty Python? Hvorfor sidder jeg på et æg? Hvorfor har jeg vinger og bowlerhat?
- ↑ Angiveligt fordi det er "rarere"
- ↑ Desværre er al den dybe indsigt pist væk, når du vågner i morgen i badekarret med en smertefuld erektion og et uforklarligt blåt øje
- ↑ En såkaldt "et-værelses med låg"
- ↑ Den beroligende indsprøjtning holder et par timer. Et dårligt trip kan holde hele livet!
- ↑ Når man har det mageligt med en mage
- ↑ Bare rolig. Cellen er totalt lyddæmpet. Ingen kan høre dig skrige
- ↑ Med kravlende bylder, der spiser løs af dine indvolde!