Wittgenstein
"Wovon man nicht sprechen kann, darüber muß man schweigen."
Ludwig Joseph Sophus Marinus Bjarne Brian Wittgenstein (26. april 1889 – 29. april 1951) var en danskfødt østrigsk sprogfirlosof og harmonikaspiller, som primært arbejdede i England pga den langt bedre mad.[1] Han var en af de klogeste filosoffer i det 20. århundrede, hvor hans idéer øvede varig indflydelse inden for specielt grammatik, etymologi, logik, bandeord og matematik.
Ludwig skrev en del bøger. Desværre var de fleste skrevet på tysk, som de fleste jo ikke forstår. Men til glæde for de få, er hér en lille smagsprøve:
Die Welt ist alles, was der Fall ist. Was der Fall ist, die Tatsache, ist das Bestehen von Sachverhalten. Das logische Bild der Tatsachen ist der Gedanke. Der Gedanke ist der sinnvolle Satz. Der Satz ist eine Wahrheitsfunktion der elementarsätze. Die allgemeine Form der Wahrheitsfunktion ist: [[math]\displaystyle{ p,x,N(x) }[/math]]. Dies ist die allgemeine Form des Satzes.

Er I overbevist? Det rene kaudervælsk, ikke?
Trivia om Ludwig[redigér]
I øvrigt havde Ludwig en klinkbygget bjælkehytte i Norge, hvor han ofte mødtes med sin mandlige elsker. Engang forsøgte elskeren, Bertrand Russell, at argumentere for, at der ikke var en tiger under bordet, selv om de ikke kiggede, men Ludwig nægtede pure at kigge.[3]
Når de løb tør for vin, var det altid Ludwig, der måtte spæne af sted til købmanden, for som Bertrand forklarede, så kunne han ikke gå så langt, siden han tabte sin Nobelpris over foden.[4]
Ludwig er desuden angiveligt fætter til voldspsykopaten nyhedsoplæseren, journalisten og eks-bankmanden ved DR, Mogens Rubinstein, med hvem han som otte-årig overfaldt en af sine østrigske klassekammerater med mange fatale følger. Ingen af dem var dog fætre til Einstein.[5]
Die Wahrheitsfunktion-Noten[redigér]
<references>
- ↑ Disclaimer: pie og Fish'n'chips er ikke mad!
- ↑ og siden visne og dø i en naturlig forrådnelsesproces!
- ↑ Værket Tractatus er den såkaldte "tidlige Wittgenstein", et kådt ungdomsværk, formentlig fra før stenene faldt helt ned i pungen. Russell blev 97 år gammel (hvis man lever længe nok, får man ret), mens Wittgenstein, da han nåede samme alder, havde været død i 36 år.
- ↑ en af Ludwigs svage sider var retorik
- ↑ hvis nogen ellers skulle have påstået det