9. august
Spring til navigation
Spring til søgning
Jul | August 2023 | Sep | ||||
Ma | Ti | On | To | Fr | Lø | Sø |
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | |
7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 |
14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 |
21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 |
28 | 29 | 30 | 31 | |||
Kalender for 2023 |
Den 9. august er den dag, hvorfra der kun er 144 dage tilbage i året. Tiden går og hvad får vi ud af den? Det er FNs internationale sentimentalitetsdag. Verden over mindes vi tider der svandt, og personer der var[1]. Det er ikke tilladt at se frem på denne dag[2]. For bilister betyder det, at man må bakke på arbejde.
Drivende sentimentale ting, der skete på denne historiske dag[redigér]
- 1483 - Det Sixtinske Kapel i Vatikanet tages i brug. Ja, det var dengang. Det var andre tider, folk var venligere og pigerne kønnere.
- 1936 - Som den første amerikaner nogensinde vinder Jesse Owens sin fjerde guldmedalje ved OL i Berlin. Ja, som den afroamerikaner - vi kaldte det jo "neger" dengang, men vi vidste heller ikke bedre - dog kunne løbe! Men dengang havde vi jo heller ikke fjernsynet at sidde klistret til, så vi var i bedre form. Og klagede aldrig, nej, nej.
- 1945 - Atombomben kastes over Nagasaki. Jo, dengang var der beslutningsdygtige politikere, der turde smide en bombe, når det var nødvendigt. Ikke som de vatnisser i dag, der invaderer fjerne lande med gummikugler og krisehjælp.
- 1953 - Danmark tæver Island 4-0 i fodbold. 20.000 tilskuere og ingen ballade. Ja, det var tider. Spillerne var bedre og øllerne smagte af mere. Og fodboldbøllerne var sødere.
- 1963 - Whitney Houston fødes. Og hvor har hun dog leveret mange gode grin igennem tiden. Ingen anden amerikansk komiker har i den grad formået at ironisere over stofmisbrug og skønsang, som Whitney-pigen. Ha! Hende og ham dersens Chaplin, de var sgu det bedste...
- 1973 - Gary Glitter er nummer et på hitlisten med "I'm the Leader of the Gang I am". Hvor var det dog et pragtfuldt nummer! Som skrevet til os børn! Hvordan bar han sig ad med at ramme netop den tone, som vi børn så gerne ville høre? Hvad var hans hemmelighed?
- 1974 - Richard Nixon afgår som USA's præsident. Gamle Dick, nemlig, han turde stå ved, hvem han var! En ærlig forbryder i spidsen for et land i evig krise, det var lige hvad Amerika trængte til - dengang som nu!
- 2007 - Dette var en af de sidste dage, hvor madpriserne stadig var til at betale, olien endnu ikke var hundedyr og regeringen ikke truede med tvungen opsparing for at undgå overophedning af økonomien. Ak, ja. Det var tider.
- 2012 - Novo Nordisk aflægger kvartalsregnskab. Plusser over hele linjen. Lykkepillerne har virkelig bragt denne industrigigant i front. Ja, sig ikke at krisen ikke er godt for noget. Vi, der gennemlevede de fem forbandede år,vi behøver heldigvis ikke tage lykkepiller, nej, vi har prøvet rigtig modgang.
- 2014 - Esbjerg Festuge, ja, min bare mås, ikke andet end hiphop og trala-lala. Buhet ud fordi man ønskede at høre Lille Sommerfugl.
Dagens blomst er forglemmigej.
Dagens ret er huskekage[3].
Dagens metal er tilbageblik.
Nå, tilbage til fremtiden.