Skam

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed
Skift til: navigering, søg
Klassisk skamindlæring vha. den populære skammekrog

"Du skulle skamme dig!"

~ Din mor om din uophørlige deltagelse i lokalpolitik onani



Skam er et låneord fra tysk, Scham, af gammelhøjtysk Sckam, der igen kommer fra det italienske scamma. Ordet betød oprindeligt "skadefryd", men også "forbitrelse", "konstipering" og "spægelse" er nogle af de ting man føler, hvis man oplever, at ens gode navn bliver krænket og ens ære trukket gennem snavset.

Skam er altså en fuldstændig naturlig og sund reaktion på de onde gerninger eller udtalelser, som berører det hos én, som ikke tåler skam. Dette kan være mange forskellige ting, fra dig til mig, fra Gentofte til Gram, men overordnet set er der kun én måde at blive skammen kvit: Du må mobilisere alt dit blinde raseri, din irrationelle hævntørst og din blodrus, så du kan rette dit knusende slag mod den eller de person(er), som har skammet dig ud. Pistoler og andre skydevåben kan være ganske nyttige i denne sammenhæng. Da skamfølelse ikke helt kan undgås, har danskerne, som de eneste i hele verden, udviklet metoder til "afvaskning af skam". I den nordiske vikingekultur blev det klaret med en rask blodhævn, udført af den krænkede eller hans familie, men senere blev den afløst af tortur, terror og fredløshed. Blodhævn har været udført af vikingerneAmager helt op til vor tid, og de mange æresdrab, der har været i Danmark, har været udført af professionelle danske lejemordere, som har specialiseret sig i hævndrab på og for udlændinge.

Seksualiteten har altid været et centralt værdiområde, der hyppigt forbindes med skam.[1] Af samme grund fremkalder perverse seksuelle krænkelser eller blot mistanken om dem i udpræget grad skam hos alle involverede. I samfund, der er mindre individualiserede[2] end de vestlige, er både ære, ærekrænkelse og skam kollektive forhold, som angår alle i landet. Derfor er hverken perversitet, pædofili, ære, kræft, afføring eller skam en privatsag, men noget alle de andre er indblandet i på forhånd, og derfor begår hele nationer fra tid til anden kollektivt selvmord af skam.[3]

Retsvæsenet[4] kan imidlertid også stå for påførelse af skam. I vore dages retsvæsen indgår skamfølelsen eksplicit i anvendelsen af gabestokken, Se og Hør, piskeriset, Facebook, nosseklemmeren og alle de andre spændende straffeformer, som i alt væsentligt baserer straffen graden af den offentlige ydmygelse. I Danmark er skamningen i en vis grad blevet overtaget af massemedierne, som dog ofte hænger de forkerte ud, fordi journalister er dovne og aldrig tjekker oplysningerne i en artikel.[5]

Skammelige fodnoter[redigér]

[6]

  1. Det er jo ikke noget tilfælde at det hedder skamlæber
  2. Altså de de skævøje-lande, hvor indbyggerne mest af alt minder om myrer
  3. Vi nævner i flæng Atlantis, Babylonien, Belgien, Canada, Japan, Plattyskland og Zimbabwe
  4. En samlende betegnelse for de personer og institutioner, der sørger for, at folk som dig bliver opdaget, anholdt, retsforfulgt og gemt af vejen i bundsolide fængsler.
  5. Hvis et "forkert" offer begår selvmord, som følge af nedsættende omtale i pressen, har man blandt mediefolk en tavs og fælles overenskomst om aldrig at omtale det.
  6. Vi undskylder på forhånd (og på baghånd og under- og overhånd)