Pink Floyd

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed
Skift til: navigering, søg
Pink floyd.jpg

"We Don't Need No Education er li'som ...DEN TOTALT FEDESTE SANG! ...li'som nogenside!"

~ Typisk nutidig Pink Floyd "fan" om hans kendskab til bandet

"How the fuck would you know?"

~ David Gilmour om forgående citat


Pink Floyd er en britisk rockgruppe, der er kendt for deres sceneshows hvor de bla. bygger mure op, får skøre diamanter til at skinne på himlen eller fortæller om alle de penge og hjerneskader der venter på månens mørke side.

Bandet - før gennembruddet[redigér]

Nogle venner siger "Skal vi ik' spille noget muzak?"[redigér]

Syd siger "Jeg har en drøm (eller var det en hallucination?)"[redigér]

Gennembrudet kom først, da Syd Barret kom hjem efter havde været forsvundet i en uge. Han sagde at havde mødt en 3 årig pige i en skov, som havde fortalt ham at hans mål i livet var at skrive musik, hvorefter hun havde forvandlet sig til en kæmpe polkaprikket buddha med kvælerslanger som arme og havde slugt ham. Syd havde lært som barn, at det ikke er særligt høfligt at diskutere med personer der fortærer dig, så han gik straks i gang.

Han kontaktede kort efter de andre medlemmer og fortalte dem om sin åbenbaring.

30px-Cquote1 svg.png
Hør efter, din mælk! Uplinket er lavet af kobber! Ørnen er landet! FORSTÅR I DET?! Det hele bestemmes af sproget, og sproget er bestemt af det lokale lilla skruptudse spejderkorps i samarbejde med den mægtige grammatiske Krävärken! AHA HA HA HA HA HA HA HA HA HA HA HA HA HA HA HA HA HA HA!!! ...Og vores bandnavn skal være Pink Floyd.
30px-Cquote2 svg.png
Syd


Rick og Nick var lidt tilbageholdende over for Syd's småpsykotiske idé. Men det lykkedes for Roger, som havde haft lidt af et man-crush på Syd siden hans tidlige teenageår, med lidt møje at overbevise dem om ikke at ringe efter det lokale psykiatriske hospital. At overbevise dem om at forsat spille i band med Syd var dog en del sværere.

The Pibesmokers mate at Dawn[redigér]

Pink Floyds første udgivelse, hvor store dele af Syd Barret's inspiration kom fra den cykel hans skizofrene onkel havde givet ham i julegave i 1963!

I've got a bike
You can ride it if you like
It's got a basket
A bell that rings
And things to make it look good
I'd give it to you if I could
But I borrowed it

A Saucerful of Secrets[redigér]

Bandet var nu i gang med det store gennembrud og kilden til inspiration, til dette album, kommer fra Roger Waters' kusine, Vera Waters. En stilfærdig onsdag aften, inviterede hun Roger Waters til middag og ved et nærmest urimeligt tilfælde havde lavet den bedste sovs Roger nogensinde havde smagt. Til Rogers store frustration ville Vera ikke afslører ingredienserne. (Vera forsvinder herefter og er ikke set siden).

Samtidig blev bandet enige om at Syd Barret mere og mere mærkelige optræden ikke rigtigt passede sammen med deres image, så de bad venligst ham forlade bandet og erstattede med den noget pænere David Glimour, hvilket Syd godt kunne forstå og, omstændighederne taget i betragtning, tog han det meget pænt.

30px-Cquote1 svg.png
I'LL STRANGLE THAT FUCKING ROGER WATERS!!!
30px-Cquote2 svg.png
Syd om at skulle forlade bandet


Syd havde derefter en kort solo-karriere som skribent på Spademanns Leksikon. Den dog hurtigt blev stoppet af en nævenyttig administrator, der bannede ham for kun at skrive sortsnaks artikler.

Ummafrummadummanummatrummagummauuichi[redigér]

Pladens navn skulle angiveligt betyde "Samlejestilling nr. 151 udføres bedst i August-Oktober" på swahili. Angiveligt.

Atom Heart Mother[redigér]

Pinkies- fordi det aldrig skader med et godt bagkatalog

Det store gennembrud - pressen siger "Wauw!"[redigér]

Middle[redigér]

Middle opstod ved et tilfælde og blev faktisk lavet over en nat. En fredag nat for at være helt præcis. Aften var ellers startet helt normalt for bandet bortset fra at de skulle passe en hund ved navn Seamus den dag. De havde sat sig til rette foran TV'et og alt tydede på en rolig aften. Men det var inden alkoholen begyndte at flyde frit.

Næste morgen var Seamus forsvundet, badeværelset og TV'et hakket i bittesmå stykker. Bandet opdagede, at de havde ladet en mikrofon stå tændt hele natten, som havde opdaget alt der var sket i stuen til et bånd. I et forsøg på at få overblik over hændelserne lyttede de til båndet.

Nick blev afsløret som TV morderen, da han opmundret af sin fuldskab havde ekskaveret sin konstante trussel om at hakke en TV-vært i småstykker, hvilket han fik gjort om så end ikke bogstavligt.

Det var Roger der havde havde oversvømmet badeværelset, på grund af et eller andet med "surfe til San Tropez".

David kunne længere henne høres mumle noget om et køkken og en hund, efterfulgt af smertefulde hundehyl som gav et fingerpeg om Seamus skæbne.

The Dark Side of the Moon[redigér]

En plade lavet under voldsom påvirkning af LSD. Rygtet siger at titlen på pladen kommer af at, Nick Mason havde et "trip" der angiveligt gik til "The Dark side of the Moon".

Wish You Had Beer[redigér]

Efter Syd Barret, mere mærkelig end nogensinde før, pludselig aflagde et engangsvisit under en pladeindspilning efter ikke at have givet lyd fra sig i flere år, var drengede nød til at bearbejde denne traumatiske oplevelse. Hos Roger Waters manifesterede dette sig i form af en voldsom trang til øl. Men desværre havde ingen af de andre band-medlemmer lige den øl, Roger trangte til.

Roger siger "Det er mig, der er Pink. Basta!"[redigér]

Roger bliver derefter meget sur, fordi der stadig ikke er nogen, der har den der fandens øl, nå jo, og så fordi en smule hans far stadig er død. Han bliver så sur, at han ønsker hævn over verden, så defor overtager han styringen af bandet, så han har frit spil til at slå alle de vigtigper'er, som han ikke bryder sig om, oven i hovedet med sine sangtekster.

Animals[redigér]

En plade der mest af alt består af mærkelige dyre-lyde. En lav-budget plade, går jeg stærkt ud fra.

The Wall[redigér]

Roger Waters bliver mærkelig, og bygger så den legendariske mur om sig selv.

Det resulterede i en rock opera handler om obo-spilleren, Orange, der bor i et hus der hjemsøges af hans fars spøgelse, der forlanger at Orange tager arbejde som murer i stedet (Another Brick In The Wall Part I). Orange kan dog ikke forlade huset, da han opførte en 5 meter høj mur (Another Brick In The Wall part II & III) rundt om det, efter størstedelen af hans diamant samling blev stjålet ved et indbrud (The Thin Ice). Alene i huset (Nobody Home) med hans faderens plagsomme genfærd (Hey You) som det eneste selvskab, flygter Orange ind i en fantasi-verden (Comfortably Numb) hvor han er en kommunisisk dikator og at ormerne i træværket er hans tjenere (Waiting For The Worms), men denne drøm slutter da han brutalt singmyrdes af et giganisk, omvandrene anus (Stop). Orange indser at han ikke er Stalin, at hans fars spøgelse ikke findes og at muren omkring huset er ikke er virkelig, men en metafor for hans selvpålagte isolation fra menneskeheden. Orange er overmåde glad for at have indset dette, og derfor omhandler en af sange på den næste plade hans yderst svinede selvmord.

The Wall udvidelsespakke: The Final Cut[redigér]

Alt det der ikke var plads til på The Wall..

Hvis din hverdag ser sådan ud,er du formentlig Pink Floyd-fan

David siger "Øv bøv"[redigér]

Roger Waters beslutter sig for at lukke bandet ned, fordi han ER Pink, og sådan synes Pink bare at det skal være! David Gilmour vil dog forsætte under navnet, men det gør Roger sur, fordi han ER Pink, og man har bare at gøre hvad Pink siger, hvis man ikke vil hives i retten.

David Gilmour vinder - efter en lang retssag - retten til Pink Floyd. Ha!

A Momentary Lapse of Reason[redigér]

Det siger ligesom sig selv.

The Division Bell[redigér]

David Gilmour kan ligesom høre sådan en mærkelig ringen for ørerne, så han bliver inspireret (Ja, han er jo fra 70'erne) til at lave et album. Meget mærkeligt..

Den sidste tid[redigér]

I den sidste tid er det indlysende at Rogers Waters har brugt sig op på projektet - så meget at han til sidst ingen sangstemme havde tilbage. Den sidste gang Roger, David Guildmore, Nick Mason og Rick Wright står på en scene[1] er man nødt til at tekste Roger Waters partier: "NO EXCUSE" [2]

Koncerten slutter med at himmelhvælvingen åbner sig og de bliver alle beamet op til en anden eksistens hvor de gav 25.349.394 koncerter. De blev alle efterladt ved et busstoppested i Brixton, London på nær Rick Wright som havde besluttet at han lige så godt kunne tage et rumskib den anden vej. Her stod Syd Barrett og tog imod ham...og så var 2/3 af Pink Floyds lyd samlet det forkerte[3] sted: On The Dark Side Of The Moon......

Den opdaterede version af Atom Heart Mother


Gør-det-selv Pink Floyd[redigér]

The Final Notes[redigér]

  1. Live8 - skyd de fattige-koncert
  2. Hvis det ikke var et af sing-along-stykkerne
  3. ...eller måske det rigtige...