Martin Luther King Jr.

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed
Spring til navigation Spring til søgning
ThumbsUp.gif
Martin Luther King taler her til en større forsamling under "Aftensang på Charlie", 1963.

Martin Luther King, Jr. (15. januar 19294. april 1968) var en amerikansk præst, aktivist og leder af den afrikansk-amerikanske borgerrettighedsbekæmpelse. Han prædikede ikke-vold, så det var lidt af en overraskelse da han blev skudt i knoppen mens han nød udsigten fra en hotelbalkon.

Underordnet overblik[redigér]

Allerede i søndagsskolen tvivlede den unge King på Jesu opstandelse i kød og blod. "Det kan bare ikke passe," sagde han til sig selv og så læste han til præst, så han kunne få lov at gå med hvid flip og sort kjole.

30px-Cquote1 svg.png Jeg opdagede, at man sagtens kan være præst uden at tro. Og pengene er jo lige gode af den grund. Amen. 30px-Cquote2 svg.png
MLK


Men præstegerningen er jo ikke nok til at udfylde tilværelsen, når man ikke rigtig tror på det, så King fandt sig en hobby, en mærkesag, han virkelig kunne brænde for: Racediskrimination!

Snart gik King i spidsen for de negere, der var træt af al den snak om ligeberettigelse i Amerika. Fx i 1955 i Montgomery, Alabama, ledte han en busbojkot efter at en ældre kvindelig neger havde fået lov til at sidde ned en stor del af vejen.

Kings livs absolutte højdepunkt indtraf, da han i Washington DC holdt sin store drømmetale:

30px-Cquote1 svg.png Jeg har en drøm! 30px-Cquote2 svg.png
MLK


30px-Cquote1 svg.png Ja - endda en våd én! 30px-Cquote2 svg.png
Publikum


Men mere om det senere.

Montgomery 1955[redigér]

Den 1. december 1955 nægtede negerinden Rosa Parks at rejse sig for en højerestående hvid mand i bybussen i Montgomery, Alabama. Alle sorte var i oprør, selv om de hvide tog det med oprejst pande. Herregud, det var jo bare en enkelt slave negerkvinde, der var lidt obsternasig. Det var ikke noget et par øretæver og en voldtægt ikke kunne rette op på. Men for King og hans ligesindede var det for meget:

30px-Cquote1 svg.png Når en hvid mand ikke kan sidde ned i bybussen, fordi pladsen er optaget af en obsternasig negerkvinde, så må alle sorte rejse sig! 30px-Cquote2 svg.png
MLK
Martins kone, Coretta, kunne da osse tale i mikrofon, hvis det passede hende. Her taler hun om uligeberettigelse uden for en mindre by i Alabama engang i tresserne. Ak ja, køn tøs, selv om hun var sort, bare en sjat solbærlikør og to cerutter, så lå man i kanen...

Desværre gik sagen King imod, da USA's højesteret gav alle tossede negerkvinder lov til at sidde ned i bybussen, den såkaldte "Browder versus Gayle"-sag. Ja, en skandale for ligeretsbekæmpelsen globalt.

Selv om slaget var tabt, havde King vundet anseelse blandt socialdemokrater og de radikale i hele verden, og alt hvad han lavede blev udlagt som en succes i de næste mange år.

De sorte kirker, der iøvrigt dengang som i dag udgav sig for at være kristne, sluttede sig snart sammen i en såkaldt sammenslutning (SCLC), hvor de ævlede om ikke-vold og politisk indflydelse, mest for at blære sig overfor damerne. King blev en af bevægelsens fortalere, da han alligevel aldrig kunne klappe i, en sygdom der rammer mange negere - såkaldt sort tale.

Det var da også lige ved at gå galt. Den 20. september 1958 stod King i et stormagasin og skrev autografer for sin nye bog, "En negers kamp for frihed er tabt på forhånd", da en sort kvinde med hængepatter og skæv paryk stak ham i brystet med en brevåbner. King var lige ved at dø og stormagasinet stod med uåbnet post i tre dage, hvilket betød at en regning for underfrankering blev betalt 2 dage for sent, hvilket igen udløste et rykkergebyr. Men King kom sig stille og roligt.

Albany 1961[redigér]

Den 15. december 1961 blev King og hans slæng af ikke-voldelige protestaktivister heldigvis anholdt af politiet i Albany, Georgia, og smidt i fængsel fordi de havde siddet på en hvid mands stol. King mente ikke selv, at han havde siddet ned, så han forlangte en undskyldning fra byrådet, men blev i stedet idømt en bøde på 178 dollars eller 45 dage i skyggen. Han valgte skyggen, selv om sådan en sortsmudsker sagtens kan tåle solen. Han blev løsladt efter kun tre dage, fordi han var så utilfreds med de i forhold til hudfarven ellers ganske tålelige forhold.

30px-Cquote1 svg.png Vi er blevet smidt ud af kirker, restauranter, naboens soveværelse, busser og tog samt biografer... Men det er første gang, vi er blevet smidt ud af spjældet! 30px-Cquote2 svg.png
MLK


Washington 1963[redigér]

Den lokale ordblindeforening deltog også i marchen mod Washington.

Den 28. august 1963 stillede doktor King sig op på talerstolen foran Lincoln monumentet overfor Det Hvide Hus og afleverede sin store tale, der i dag er kendt som "drømmetalen". Foran ham på græsplænen - også den del, der ellers var forbeholdt de hvide - stod en stor skare negere, der påstod at de var på besøg i hovedstaden for at "gøre opmærksom på at sorte også havde borgerrettigheder, også i sydstaterne." Heldigvis var det ikke alle borgerrettighedsbekæmpere der faldt for dette nummer; Malmcolm X kaldte event'en for "Farcen i Washington" og Nation of Islam forbød simpelthen sine undergivne at deltage, da de havde alle de rettigheder som de kunne klare.

30px-Cquote1 svg.png Jeg har en drøm. En drøm om det forjættede land. Jeg vil måske ikke nå derhen sammen med jer. I vil måske ikke nå derhen alene. Men jeres børn. Eller børnebørn. Eller børn af kønne hvide mennesker, vil en dag nå derhen. Ja, jeg har set det forjættede land, hvor alle racer behandles éns, selv om de hvide er nogle racister, de sorte er dumme og de brune er selvmordsbombere. Og de gule - hvad er der egentlig med dem? Hvorfor spiser de havfinnesuppe, når hønsekødssuppe smager meget bedre? Hallelujah! 30px-Cquote2 svg.png
MLK


Det var på nogenlunde samme tidspunkt, at justitsminister Robert Kennedy beordrede en FBI-telefonaflytning af Kings samtaler. FBI-chef J. Edgar Hoover frygtede på sin side, at kommunisterne var ved at overtage den sorte borgerrettighedsbekæmpelse. En mistanke der blev bestyrket, da King i en telefonsamtale med det lokale apotek påstod, at hustruen Coretta "havde besøg fra Rusland".

Nobelprisen[redigér]

I 1964 fik King nobelprisen for sin store og ubehjælpsomme indsats for racediskrimination. På grund af travlhed købte han sin takketale hos lejlighedsforfatteren Gyda Larsen, så den endte med at blive lidt kort:

30px-Cquote1 svg.png {{{1}}} 30px-Cquote2 svg.png
{{{2}}}


I to stive klokketimer fortalte dr. King vittigheder til præsident Johnson uden at få ham til at grine en eneste gang.

Marchen fra Selma til Montgomery 1965[redigér]

I protest mod sine egne ikke-voldelige demonstrationsmetoder, gik King og nogle tusind andre sortfødder i et optog fra Selma til Montgomery i Alabama den 7. marts 1965. Ordensmagten valgte at teste demonstranternes reelle hensigter af, og tæskede dem derfor gule og blå for at se om de ville slå tilbage. Dette fik doktor King til at skynde sig hjem, da han havde "kirkelige forpligtelser". Dagen er siden blevet kendt som "Bloody Sunday", sandsynligvis fordi så mange af de kvindelige demonstranter havde det røde.

Efter lidt juridiske slagsmål blev marchen endelig afviklet den 25. marts, efter at præsident Johnson havde garanteret demonstranternes sikkerhed, "så længe de ikke er sorte ihvertfald". Kulminationen på marchen blev Kings store tale på trappen til rådhuset, siden kendt som "How long, not long"-talen, der i slet skjulte vendinger handlede om hans penis.

30px-Cquote1 svg.png Hvor lang? Ikke alt for lang... Men god til at vrikke. 30px-Cquote2 svg.png
MLK


Vietnamkrigen[redigér]

Modsat de fleste amerikanere så King intet problem i, at det fortrinsvis var unge, sorte fattige uden uddannelse, der blev sendt til Vietnam for at bekæmpe kommunismen ved at få røven skudt i laser. "Det holder dem væk fra gadehjørnerne i en rum tid. Og når de endelig kommer hjem for at starte en tiggerkarriere, så er der mange flere klejner i det, fordi de mangler arme og ben. Lidt medynk giver altid ekstra i tiggerhatten", som han fortalte sin onkel Anders i en telefonsamtale i januar 1965.

Efterhånden kom doktor King dog til at stå i modsætning til USA's præsident og de mere krigsliderlige aviser, der endda tyede til at angribe ham i lederspalten:

30px-Cquote1 svg.png Rygtet vil vide, at doktor King's taler bliver skrevet af Karl Marx himself. 30px-Cquote2 svg.png
Washington Post


30px-Cquote1 svg.png Hvis vi havde været i seng med lige så mange liderlige negerkvinder som denne såkaldte præst, så... så... så ville det være dejligt. 30px-Cquote2 svg.png
New Herald


30px-Cquote1 svg.png Denne hykler, denne neger, denne sorte satan der giver sig ud for at gøre Guds vilje, mens han opivrer til fred og fordragelighed! 30px-Cquote2 svg.png
Dallas Morning Star


En tur på altanen[redigér]

30px-Cquote1 svg.png Hvad vil vore syge hvide brødre gøre ved mig? Jeg er s'gu ligeglad. Jeg har stået på bjergets top. Jeg frygter ingen. Jeg har set Herrens komme i al sin herlighed! Så mig skal de ikke tage pis på! 30px-Cquote2 svg.png
MLK
Selv om tidspunktet var helt ved siden af, begyndte øjenvidnerne at opføres deres Supremes-parodi få sekunder efter skuddene.

Doktor King skulle som sædvanlig overnatte i suite 306 på Lorraine Hotel i Memphis. Sammen med sine bonkammerater, den senere præsidentkandidat Jesse Jackson, præsten Ralph Abernathy og gademusikanten Ben Branch gik han ud på altanen for at slippe en vind i den friske luft efter indtagelsen af flæsk og bønner.

Klokken var lidt over seks om aftenen, da de 4 herrer stod og fes om kap. Knald, sagde det, da en kugle fløj igennem doktor Kings venstre kind, smadrede kæben og richotterede ned igennem halsen og ud i skulderen. Av for den.

Doktoren blev straks obduceret, hvilket i bagklogskabens skarpe lys nok minimerede hans overlevelseschancer. Det blev konstateret, at den 39-årige negers hjertetilstand var som en 60-årigs, selv om han havde gået med på så mange strækmarcher.

Nyheden om doktorens død udløste de værste optøjer i USA's historie siden Mary-Jane Wilkins' 15-års fødselsdagsfest i 1951. Nationen ærede den kære doktors minde ved at knuse og smadre hver eneste storby på hele kontinentet.

Konspiration[redigér]

James Earl Ray hed herren, der fik æren at at blive dømt for mordet på doktor King. Tilståelsen blev aflagt under trusler om dødsstraf og inddragelse af turpasset til Tivoli. Ray var en kendt indbrudstyv, en tyv og en løgnhals, men uden domme for vold. Den dag i dag kæmper frivillige for at få ham frigivet fra fængslet, hvilket kan virke lidt omsonst, da han døde i 1998.

Alligevel kan vi med sikkerhed sige, at CIA intet havde med dette at gøre, da de efter sigende ikke må operere indenrigs.

Til gengæld var kommunens folk så flinke, at de fjernede de buske overfor hotellet, hvorfra øjenvidner sagde at skuddene var blevet affyret, allerede efter et par dage, så man slap for at lede efter spor dér. FBI insisterede nemlig på, at skuddene var affyret fra et lokum.